Chr Husteds Vej 2, 2. TV., 6950 Ringkøbing

Stor flot lys lejlighed i hjertet af Ringkøbing.

"Erikshus" er en veldrevet ejerforening, som i de seneste år har fået udført en god og løbende renovering af ejendommen ude såvel som inde. Ejendommen har fået facaderne fuget om, lavet gårdmiljøet i stand med nye kloakker, lys, nye cykelskure og bordbænkesæt mm. Indvendigt er trappeopgangen lavet med ny belægning og lysnet. Indenfor i selve lejligheden er eksempelvis radiator rykket ud fra væggen og isoleret bagved samt ligeledes ekstra isoleret de steder der er nedsænkede lofter.

Lejligheden er med to meget gode og flotte stuer, der er adskilt med en flot dobbeltdør. Den ene stue kan evt. udnyttes til et ekstra værelse. Lejligheden er i 2005 blevet gennemgribende renoveret af nuværende ejer. Der er tale om en meget flot og gennemført lejlighed med højt til loft og stuk. Køkkenet er et flot lyst kvik køkken med massive bordplader. Ved køkkenet er der et lille disponibelt rum, der er udnyttet til vaskemaskine og tumbler. De to stuer, der er adskilt af fransk dobbeltdør, er meget lyse og indbydende. Lejligheden har to gode værelser, og fra det store soveværelse er der udgang til et meget dejlig altan, som er syd-syd/vest vendt. Fra altanen er der kig ned til den fælles gårdhave.

Lejligheden er beliggende centralt i Ringkøbing bymidte med gå afstand til alt, hvad man kan ønske sig af butikker, restauranter og biograf. Fjorden og havnemiljøet kan man gå til på 5 min., og der er endnu kortere afstand til torvet, der i sommertiden af og til er med musik i estraden og markedsdage hver fredag. En særdeles skøn lejlighed med masser af plads til et par, en lille familie eller enlige. Lejligheden er så højt beliggende, at man er helt og aldeles ugenert, da der ikke er andre boliger i samme niveau i området.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.