Slumstrupvej 8, Rk. Mølle, 6900 Skjern

Flot velholdt hus på landet i skøn idyl.

Landlig idyl med en skøn udsigt til den skønne vestjyske natur og med en dejlig fred og ro omkring huset. Ejendommen er omgivet af en 4.459 kvm. stor grund, der er udlagt med en parklignende have med flere gode terrasser og lækroge. Gårdspladsen er også med en skøn morgen terrasse, hvor der ligeså er gode muligheder for at sidde med sin kaffe eller the og nyde en solfyldt sommer morgen i fred, ro og idyl. Ejendommen er af ejer løbende holdt i en meget fin stand og der er for ny ejer et rigtigt stærkt og solidt hus, der indeholder masser af plads til en børnefamilie. Med en skolebus der stopper lige nedenfor hækken, kan det ikke være nemmere at komme ind til Række Mølle skole.

Huset er indrettet med gang/bryggers med plads til vaskemaskine og tumbler, herved er der to store dejlige værelser. Ved bryggerset er der også det ene af husets badeværelser, der er med pænt lyst inventar og klinker samt bruseniche. Denne del af huset er tilbygget i 1988 og binder i øvrigt stuehuset og udbygninger sammen. Badeværelset er dog renoveret igen i 2006. Køkkenet er med hvide HTH elementer fra 2003 og er med masser af skabe og skuffer samt med spiseplads til dagligdagen. Fra køkkenet er der adgang til husets stue, som er meget regulær og bruges af sælger primært ved gæster. Husets egentlige hjerte er absolut havestuen, med masser af dejligt lysindfald og hvor man sidder med en skøn udsigt til haven og markerne omkring ejendommen. Fra havestuen er der udgang til haven og til en stor skøn terrasse. 1. salen er med et stort dejligt værelse, som tidligere har været to værelser, et badeværelse med bruser og et fint soveværelse med skabe.

Udbygninger er indrettet med et stort værksted, et viktualierum og en skøn gildesal, som også kunne anvendes til aktivitetsrum. Sidst er der et fyrrum, hvor stokerfyret er placeret. Til ejendommen er der endvidere også en lade, der er indrettet med elport til garage samt andet opbevaring.

Der er fra Slumstrupvej 8 blot 4 km indtil Række Mølle skole og idrætshallen, og på blot 15 min. kan man være i Skjern eller Videbæk. Ringkøbing kan man komme til på en lille halv time, så her er der tale om at bo på landet, men med kort afstand til de omkring liggende byer. Foreningslivet og sammenholdet i Række Mølle er særdeles stærkt og der er altid stor opbakning, til de aktiviteter der arrangeres.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.