Finderupvej 27, Herborg, 6920 Videbæk

Landejendom på 42 ha med solidt og velholdt stuehus

Finderupvej 27 er beliggende tæt ved Herborg by, der er et godt og velfungerende landsby samfund. Her er der en velfungerende friskole, og for nyligt er Kuben, byens nye samlingssted til både fritid og fest, blevet indviet. Fra Herborg er det nemt at komme ind til Videbæk by, der er en god og aktiv handelsby med et attraktivt og godt udvalg af butikker. I Videbæk er der skolegang fra 7-10 klasse, og fra Herborg er der blot 5 km. ind til skolen samt indkøb.

Stuehuset er indrettet med en mindre baggang, hvorfra der er adgang til et dejligt stort badeværelse med bruseniche, vaskemaskine og tumbler. Badeværelset og baggangen er renoveret i ca. år 2000. Pænt og lyst køkken med masser af skabe og skuffer, integrerede hvidevaer, hyggelig spiseplads og troldtekt på lofter - køkkenet er renoveret i 2009, men fremstår meget velholdt. Ved køkkenet er der to store stuer. Fra begge er der udgang til terrassen og haven, der er helt og aldeles lukket, læfyldt og ugenert. Ved den store vinkelstue er der en fin entré. Ved den anden stue er der et stort og rummeligt værelse. På dette værelse er dog pt. ingen varme. 1 salen er indrettet i 1996, da tilbygningen med vognly blev udført, og der er 4 børneværelser på række, og i den ene ende er der et større værelse samt husets andet badeværelse med brus. I modsat ende er der henover garagen et meget stort værelse, som er perfekt til multirum for familiens børn, ellers er det også muligt at lave yderligere to værelser.

Til ejendommen er der samlet 2.290 kvm. udbygninger, som fordeler sig på følgende vis:

- 1.203 kvm. staldbygninger til kalve - tidligere ejer har drevet opdræt af kalve fra gården. Staldbygninger er ikke længere i brug og fremstår som oprindeligt med spalter mm.
- 1.087 kvm. ladebygninger og maskinhuse, der pt. anvendes af en nødhjælpsorganisation til opbevaring.

Alle udbygninger er grundlæggende i en god stand, men der vil som vanligt altid være mindre istandsættelser. Man kan komme rundt i alle udbygninger uden at skulle krydse gårdspladser eller på anden måde gå udenfor, med undtagelse af en enkel fritliggende rundbue maskinhus.

Til ejendommen er der endvidere 2 gylletanke, hvor den en er på 1.000 m3 og fra 1985, den anden er på 2.000 m3 og opført i 1995. Begge gyllebeholdere er udlejet.

Der er til ejendommen et samlet jordtiliggende på ca. 42 ha, hvoraf de 35,45 ha er JB 1-3 der er i omdrift og bortforpagtet. Der medfølger betalingsrettigheder med kalvepræmier svarende til de 35,45 ha. De dyrkbare arealer er fortrinsvis beliggende i 4 marker, hvoraf de to er ved gården, og de to øvrige er beliggende indenfor 500-700 m. fra gården. De resterende ca. 6,5 ha er have, grund, eng samt en mindre sø på den matrikel, der ligger længst væk fra gården. Der er på ejendommen gode muligheder for jagt.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.