Egernvej 22, Borris, 6900 Skjern

Godt hus i Borris med god indretning og mange muligheder

Borris ligger naturskønt i mellem Skjern og Sønder Felding. Byen er hyggelig og byder på skole fra 0. til og med 6. klasse, dagpleje, børnehave og SFO. Derudover er der gode muligheder for indkøb, samt at besøge den lokale restaurant eller pizzaria. Foreningslivet er rigt og har solid opbakning i det lokale, hvor samlingspunktet er den lokale hal. Der er blot 13 km til Skjern, hvor du finder skole med overbygning, endnu flere indkøbsmuligheder og ikke mindst masser af arbejdspladser.

Egernvej er et klassisk villakvarter fra 1970'erne, hvor der er taget godt hensyn til, at man kan komme til skole og til hallen via stier, så børnene tidligt kan bevæge sig rundt på egen hånd. Vejen har desuden heller, som holder farten nede.

Huset er fra 1975 og fremstår med solide brune sten og sunde fuger. Taget er det oprindelige eternittag og tagrenderne er i zink. Der er termovinduer i træ, som ligeledes er de oprindelige.

I husets baggang er der lyse klinker på gulvet, og der er plads til en vaskemaskine. En god detalje er skabsvæggen, der giver masser af opbevaringsplads. Stigen til loftsrummet finder du også i baggangen. Loftsrummet er sundt og godt, og her er der endnu mere plads til opbevaring, da der er "gulv" over det hele.

Fra baggangen kommer du til køkkenet, som har skabe fra HTH og en hyggelig lille spiseplads.

En god fordelingsgang forbinder resten af husets rum og ender ved fordøren. Første rum du kommer til, er den store vinkelstue, hvor der er god plads til spisebord og stole, sofagruppe og TV, og hvis man føler, at husets 2 værelser ikke er nok, så kan man udnytte vinklen til at lave endnu et regulært værelse. Fra stuen er der udgang til den stenbelagte terrasse, der er let hævet i forhold til resten af den lukkede have, hvilket giver en god fornemmelse af udsigt og plads. Haven er lagt ud i bede og med træer, så den er let at holde.

Videre i gangen følger husets store soveværelse, hvor der er en god skabsvæg med masser af plads til opbevaring, og der er desuden mulighed for at indrette en lille kontorplads eller et sminkebord i værelset, som nemt rummer det. Endnu et soveværelse med skabsvæg kommer derefter.

På den anden side af gangen er husets badeværelse med en god stor bruseniche og vask i lys porcelæn og spejl. Der er lyst klinkegulv med gulvvarme, fliser på væggene og gode skabe til opbevaring.

Ved indkørslen er der en god og solid garage med port og plads til bilen, så den kan komme i tørvejr, og du er fri for at skrabe is af vinduerne til vinter. Ved siden af garagen er der et godt værksted med diverse installationer og plads til en arbejdsplads, havemøbler om vinteren og cykler.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.