Vittarpvej 12, Ådum, 6870 Ølgod

En drøm af et bjælkehus i flotte omgivelser

En lille flot allé med bøgehæk og belysning for at komme op til gårdspladsen foran det 168 kvm. store bjælkehus med indbygget 47 kvm. garage, der er indrettet med aktivitetsrum, fyre- og teknikum, byder én velkommen til "Estiwest". Huset er opført i 2008, og inden da har nuværende ejer selv været ude i skoven og vælge hvert eneste træ ud. Herefter er bjælkerne transporteret til Danmark og efterfølgende er huset bygget. Dette er en helt igennem unik bolig, der indtil nu har været anvendt som fritidshus. Grunden er på knap 2 ha og er med en lille skov, bålplads og en lille sø nederst på grunden. Sælger har hentet og plantet lyng for at få en skøn naturgrund med et strejf af vestjysk hede.

Indretning: Overdækket terrasse ved indgangspartiet, hvorfra der også er adgang til garagen. Entré, hvorfra der er adgang til 3 gode store værelser via fordelingsgang, og herved også 2 badeværelser, hvor det ene er med plads til vaskesøjle, dampkabine og pæne klinker på gulvet. Det andet badeværelse er med stort skabsarrangement, bruseafdeling og på den anden side af halvmur er der et flot badekar. Der er tillige en dejlig stor sauna i badeværelset. Stue med egen brændeovn og udgang til terrasse miljøet. Denne stue fungerer pt. som mødelokale, men her kunne enten indrettes ekstra værelse, tv rum med storskærm el. lign.. Køkkenalrum og stue i et, med en minimalistisk køkkenindretning, men dog med godt med skabe og bordplads. Spisepladsen er med flot udsigt ud til grunden og de omkring liggende marker. Fra stuedelen med sofagruppe er der udgang til terrassen, hvor der er udebruser. Terrassen er med natur sten og flot udsigt til området, da huset ligger lidt højt.

På grunden er der en hyggelig bålplads, som ligger mellem den lille skov og søen.

Et bjælkehus hvor der på intet tidspunkt er gået på kompromis. Eksempelvis er taget først med tagpap og herefter er der ovenpå træspån, der er anvendt kobber på tagrender, nedløbsrør og ved stern. Et bjælkehus der skal opleves, her er der virkelig noget om snakken, når man siger, man får meget for pengene.

Nyeste

Ingen boliger passede til dine søgekriterier.