Vesterbækvej 3, 6971 Spjald

Ejendom med 35,8 ha jord tæt på Spjald

Området:
Mindre end 4 km fra ejendommen ligger Spjald, der er kendetegnet ved at være en driftig landsby med gode indkøbsmuligheder, skole fra 0. klasse til og med 9. klasse, efterskole, moderne lægehus og ikke mindst en hal og et forsamlingshus, samt et solidt foreningsnetværk med et rigt udvalg af aktiviteter.

Ejendommen er meget central beliggende med blot 30 minutters kørsel til Holstebro, omkring 40 minutter til Herning, 20 minutter til Ringkøbing og 25 minutter til Skjern. Dertil kommer, at der er adgang til motorvejen mindre end 30 minutters kørsel fra ejendommen.

Indretning:
Husets entre giver adgang til køkken, badeværelse, bryggers og trappen op til 1. sal. Her er brune klinker på gulvet og lyse paneler på loftet. Væggene trænger til nyt tapet. Fra entreen kommer du ind i husets køkken, hvor der er lyst linolium på gulvet, som har en skade foran vasken. Køkkenets inventar er med hvide låger og lys bordplade. De samme lyse paneler, som i entreen, går igen på loftet.
Den store vinkelstue har kig til gårdspladsen og udgang til den sydvendte have. Der er lyse rutisklofter og mørkegråt gulvtæppe. Fra stuen er adgang til 2 sammenhængende og regulære værelser, der begge er helt "skrællet" for gulvbelægning og vægbeklædning; men har lyse rustiklofter.
Fra det inderste værelser kan du gå ind i husets bryggers, hvor diverse installationer findes, og hvorfra du kan komme tilbage til entreen og dermed også husets badeværelse. Badeværelset fremtræder med lyse klinker på gulvet, grønne klinker på væggene og hvid sanitet og inventar. Badeværelset har en god bruseniche, og der er plads til vaskemaskine og et fast skab.

På 1. salen finder du 3 gode og regulære værelser, hvor blot det ene har en smule skrå lofter. Der er desuden et langt repos, der fungerer som fordelingsgang på 1. sal.

Overalt bærer huset præg af, at have stået ubeboet i en periode, og der må påregnes en del istandsættelse.

Ejendommen:
Stuehuset er opført i mørkerøde facadesten og med plastikvinduer fra 1986. Taget er bølgeeternit med asbest. Der er et godt og lukket gårdmiljø, som du ankommer til og bag stuehuset, imod syd, ligger haven. Begge dele trænger til oprydning og beskæring. Stuehuset opvarmes af stokerfyr, der er installeret i 2006.

Stuehuset omkranses af 2 staldbygninger, der ligeledes trænger til oprydning og renovering og imod vest, bag den store store staldbygning, ligger maskinhuset på 231 kvm.

Udvendigt bærer bygningerne og især den omkringliggende beplantning præg af ikke at være blevet holdt ved lige i en periode, og der må påregnes en del arbejde i forbindelse med oprydning og renovering af ejendommen.

Af ejendommens jordtilliggende på godt 35,8 ha er de 34,41 ha dyrket. Betalingsrettighederne er med tillæg, og det samlede tilskud pr. år er kr. 142.901. Jorden er bortforpagtet for 2018.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.