Toftevej 21, Bølling, 6900 Skjern

Planteavlsbrug med 33,7 ha

Beliggende med kort afstand til Bølling by ligger denne ejendom, med et samlet jordtilliggende på 33,73 ha, hvoraf de 32,47 ha er dyrkbare. Jorden ligger med størsteparten omkring ejendommen eller inden for meget kort afstand, jorden er bort forpagtet for 1 år ad gangen. Ca. 30 Alm. betalingsrettigheder medfølger. Der kan ikke etableres større dyrehold på gården grundet den kort afstand indtil bymæssig bebyggelse i Bølling By.

Udbygninger på i alt 1.343 m2, hvoraf de 670 m2 er tidligere svine- og kostald. 250 m2 er fordelt på to maskinhuse opført i 1892 og sidst er der en meget fint lagerbygning/maskinhus på 323 m2 fra 1980. Udbygninger er generelt i en fin stand, med alder taget i betragtning.

Stuehuset opført i 1891 i røde sten og med eternit på taget, ældre termoruder med trærammer. Stuehuset er fordelt med 144 m2 i grundplan samt delvist udnyttet 1. sal med ca. 75 m2. I stueplan er der bryggers med mindre depot-/ viktualierum, badeværelse med kar/bruser samt to værelser i denne del af huset. Fra bryggers er der adgang til rummeligt spisekøkken og herved mindre kontor. Ved køkkenet er der et stort soveværelse med god skabsplads. To stuer med fransk dør imellem, entre med trappe til første salen, samt herved endnu et værelse i stueplan. 1. salen er med repos/hyggestue, et meget stort værelse og gildesal el. aktivitetsrum, for enden heraf er der et uudnyttet loftsrum.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.