Præstevejen 14, Faster, 6900 Skjern

Velindrettet hus i Faster med gode værelser

I landsbyen Faster, tæt på Astrup, finder du ejendommen her på Præstevejen 14. Faster ligger blot 2,5 km fra Astrup, hvor der er vuggestue, SFO og skole med omkring 100 elever fordelt fra 0. klasse til 6. klasse. Efter 6. klasse kan man fortsætte skolen i Skjern blot 10 km væk og hvor der går skolebus. I Astrup finder du også den lokale købmand. Området har et rigt foreningsliv, der byder mange muligheder for fritidsaktiviteter og ikke mindst aktivitetshuset, der drives af Aktiv Faster, som er en moderne sogneforening, der samler ressourcer i det lokale.
På Præstevejen 14, for enden af en rolig sidevej, ligger et klassisk parcelhus fra 1978 i gule sten, der trænger til en opdatering. Huset fremstår velholdt og med det oprindelige tag af bølge-eternit og vinduer i træ. Huset har 3 gode værelser og både stort badeværelse og gæstetoilet, samt rummelig vinkelstue. Husets gasfyr er ikke mere end et års tid gammelt og er placeret i bryggerset. Omkring huset kan der blive en fin have med gode læforhold og på sydsiden af huset ligger terrassen, der er udgang til fra stuen.

Fra indkørslen er det oplagt at gå ind via bryggersdøren og her møder du et klassisk grovkøkken medklinker på gulvet, god afsætningsplads, håndvask og naturligvis vaskemaskine. Her fra kommer du ind i husets køkken, der er et klassisk 70ér køkken med massive låger, komfur, overskabe og spiseplads. Det fremstår velholdt og har masser af skabs- og skuffeplads. Fra køkkenet er der adgang til både husets store vinkelstue og den rummelige fordelingsgang. Stuen er stor og med mange indretningsmuligheder, hvor der sagtens kan blive plads til spiseplads og sofagruppe. Fra stuen er der udgang til den sydvendte terrasse.

Husets fordør går ind midt på den nordlige facade og fra vindfanget kommer du ind i en dejlig rummelig gang, hvor der er gode mulighede for, at gæster kan komme af med overtøjet og der også adgang til husets gæstetoilet, samt et fint værelse på omkring 12 kvm. Gæstetoilettet fremstår med brune klinker på gulvet og lyse mønstrede klinker på vægge, samt lyst sanitet.
Gangen fortsætter ned i midten af huset og binder badeværelset og de 2 sidste værelser sammen med resten af huset. Værelserne i enden af gangen har begge indbyggede skabe og er ligeledes meget regulære og lette at indrette, de er henholdsvis omkring 10 kvm og 12 kvm. Badeværelset fremstår oprindeligt med lyse klinker med mønster på gulv og vægge og grøn sanitet.

Overalt i huset mærker du, at det er velholdt men det trænger til en opdatering.

Haven omkring huset er groet efter og der skal påregnes noget arbejdet i denne men der er mange gode muligheder og den ligger fredfyldt og ugeneret i forhold til naboer.

Til huset hører en indbygget garage, hvor der sagtens kan holde en mindre bil og i forlængelse af garagen, med indgang fra både garagen og fra haven er der et skur med plads til haveredskaber og andet.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.