Kr Madsens Vej 29, Haurvig, 6960 Hvide Sande

Unik panorama udsigt til Ringkøbing fjord.

Sommerhus med helt unik beliggenhed for enden af stille vej i rolige omgivelser. Grunden er på 2500 m2 og går næsten ned til Ringkøbing Fjord. Både fra hus og grund er der en fantastisk panoramaudsigt over hele fjorden. Huset er fra 1991 og er moderniseret i 2013. Der er 1400 m til Vesterhavet. Huset er udlejet via DanWest i Årgab og er med en fast og meget fin indtægt til ejer.
Indretning: Ved indgangen er to af husets 4 dejlige store værelser begge med dobbeltsenge og skabe. Ved værelserne forefindes det ene af huset to badeværelser, der er med bruseniche, vaskemaskine og tørretumbler. Meget stort og lækkert køkkenalrum med barstole og dejlig stor spiseplads, hvorfra der er udsigt til Ringkøbing Fjord og udgang til en uovertruffen dejlig terrasse med panoramaudsigt til Ringkøbing Fjord. Stuen ligger i en vinkel for sig selv og er meget hyggelig. Til at give endnu mere hygge er der en central placeret brændeovn til stuen og alrummet. Ved alrummet er husets sidste to værelser, der også er meget rummelige og begge med skabe, og herved ligger det andet badeværelse, der også er med bruseniche. Pool-afdelingen har adgang fra både alrummet og badeværelset. Iselve pool-rummet er der adgang til flot nyrenoveret sauna, spabad og swimmingpool. Fra både spa og pool er der udsigt til fjorden.
Huset er opbygget med 3 længer. Det giver nogle meget skønne læforhold og meget ugenerte terrasser, og med en imponerende udsigt til Ringkøbing Fjord kan man ikke andet end blive betaget af omgivelserne - her er det absolut beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed, der skal opleves.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.