Lille Ulfkærvej 3, 6940 Lem St

Charmerende og skønt beliggende landejendom ved Lem

Lille Ulfkærvej 3 er beliggende yderst fredeligt og på en meget skøn grund med en stor dejlig have med havedam, gæstehus, køkkenhave og masser af dejlige frugttræer. Når man går i haven, fornemmer man virkelig den dejlige fred og ro, der er, og man skulle ikke tro, at blot man kigger rundt om hækken, ligger Vestas og Lem by kun 800 m. herfra i luftlinje. Skolevejen er også meget sikker, da der efter en kort tur på den offentlige grusvej, er cykelsti indtil Lem by.

Boligen er meget hyggeligt og charmerende indrettet med en entré, hvorfra der er adgang til stue og køkken, der er i et med en velplaceret brændeovn, der sørger for opvarmning. Køkkenet er ældre men velholdt og med spiseplads, og fra køkkenet er der et dejligt kig ud til haven. Rummelig stue med godt med lysindfald, og herfra er der udgang til havestuen, der også har en dejlig udsigt til haven. Ved køkkenet er der lille baggang/mellemgang, der er renoveret i 2014 med nye klinker. Samtidig er badeværelset ligeså renoveret med klinker magen til og gulvvarme, bruseniche og lyse elementer. Ved badeværelset er der et mindre værelse, som vil være ideelt til at indrette til walk inn rum ifbm. badeværelset. Ved badeværelset er huset soveværelse beliggende. 1. salen er med et uudnyttet loftsrum og et værelse, der dog trænger til at blive frisket op.

Udbygninger er med en rigtig fin gildesal/aktivitetsrum, der er med brændeovn, så der er meget fine muligheder for at holde familiefester mm. Den resterende del af stalden er med et lille værksted og et stort regulært rum, og denne del kan man via mellemgang integrere og udnytte til større beboelse. Der er naturligvis behov for isolering, men der er nem adgang til dette på loftsrummet. Der er endvidere en ældre garage og maskinhus til ejendommen.

Ejendommens jord er beliggende rundt om ejendommen, og der er gode muligheder for at lave folde til heste eller får. Jorden er pt. bortforpagtet for 2018.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.