Borbjergvej 4, 6893 Hemmet

Landejendom med 5,9 ha og hyggeligt ældre stuehus.

Borbjergvej 4 er en hyggelig mindre landejendom med 5,9 ha jordtiliggende. På den anden side af hovedlandevejen er der beliggende 1,5 ha og resten er beliggende lige omkring stuhuset, hvilket giver gode muligheder for en god hesteejendom med plads til udendørs ridebane mm. Der er pt. indgået en forpagtningsaftale på ca. 4,8 ha, og der er en årlig indtægt på kr. 9.100,-.

Stuehuset er ældre, og der vil for kommende ejer være mulighed for at sætte sit eget præg herpå. Dog har nuværende ejer i 2001 fået isat nye vinduer i stuehuset, og i 2011 er der monteret ny olietank.

Indretning: Bryggers, hvorfra der er adgang til et mindre badeværelse. Der kan ved at gøre brug af fyrrum meget nemt laves et dejligt nyt og stort badeværelse. Grovkøkkenet med gaskomfur, vask samt plads til vaskemaskine - grovkøkken ligger direkte op til køkkenet, der er med hyggelig lille spiseplads med kig ud til gårdspladsen. Hyggelig stue med pænt lyst laminat gulv og med både plads til spisebord og sofagruppe. Ved stuen er der en forgang, hvorfra der er trappe til 1. sal samt et stort værelse, som dog skal sættes i stand med nyt gulv og tapet. I stueplan er der endvidere yderligere to værelser, hvor det ene ved stuen bruges til soveværelse, og det andet ved grovkøkkenet pt. bruges som kontor - alle 3 værelser i stueplan er meget regulære og rummelige. 1. sal er med to værelser, som dog ikke har været brugt igennem nogle år og trænger derfor til renovering.

Udbygninger er gamle staldbygninger samt med en mindre bygning, der tidligere har været anvendt til at pelse mink i.

En hyggelig landejendom med knap 6 ha og med masser af skønne muligheder for de, der ønsker at bo på landet.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.