Finderupvej 27, Herborg, 6920 Videbæk

Landejendom på ca. 2 ha med solidt og velholdt stuehus

Finderupvej 27 er beliggende tæt ved Herborg by, der er et godt og velfungerende landsby samfund. Her er der en velfungerende friskole, og for nyligt er Kuben, byens nye samlingssted til både fritid og fest, blevet indviet. Fra Herborg er det nemt at komme ind til Videbæk by, der er en god og aktiv handelsby med et attraktivt og godt udvalg af butikker. I Videbæk er der skolegang fra 7-10 klasse, og fra Herborg er der blot 5 km. ind til skolen samt indkøb.

Stuehuset er indrettet med en mindre baggang, hvorfra der er adgang til et dejligt stort badeværelse med bruseniche, vaskemaskine og tumbler. Badeværelset og baggangen er renoveret i ca. år 2000. Pænt og lyst køkken med masser af skabe og skuffer, integrerede hvidevarer, hyggelig spiseplads og troldtekt på lofter - køkkenet er renoveret i 2009, men fremstår meget velholdt. Ved køkkenet er der to store stuer. Fra begge er der udgang til terrassen og haven, der er helt og aldeles lukket, læfyldte og ugenert. Ved den store vinkelstue er der en fin entré. Ved den anden stue er der et stort og rummeligt værelse. På dette værelse er dog pt. ingen varme. 1 salen er indrettet i 1996, da tilbygningen med vognly blev udført, og der er 4 børneværelser på række, og i den ene ende er der et større værelse samt husets andet badeværelse med brus. I modsat ende er der henover garagen et meget stort værelse, som er perfekt til multirum for familiens børn, ellers er det også muligt at lave yderligere to værelser.

Til ejendommen er der samlet 2.290 kvm. udbygninger, som fordeler sig på følgende vis:

- Der er godt 1.000 kvm staldbygninger hvor der kan indrettes til gårdbutik, gildesal, aktivitetsrum mm.
- En stald længe der er isoleret som har været anvendt til møbelopbevaring på ca. 250 kvm. her kan der indrettes meget fin hesteboks.
- Ladebygning der er flisebelagt og delvist isoleret på 460 kvm.
- Der er en meget store og isoleret hal der har været anvendt til opbevaring af møbler, hallen er på ca. 400 kvm.

I ladebygning og hallen er der porte i, således der kan komme lastbiler, der er absolut nogle meget gode store og fine anvendelige udbygninger.

Alle udbygninger er grundlæggende i en god stand, men der vil som vanligt altid være mindre istandsættelser. Man kan komme rundt i alle udbygninger uden at skulle krydse gårdspladser eller på anden måde gå udenfor, med undtagelse af en enkel fritliggende rundbue maskinhus. Der er her absolut gode muligheder for en håndværker med ønsket om lager plads, værksted mm.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.