Stabyvej 80, Husby, 6990 Ulfborg

Kvæggård med 124 ha jordtiliggende og 138 årskøer.

Midt i mellem Husby og Stabys grønne marker og åbne landskaber ligger denne veldrevne kvæggård med 138 malkekøer (der er miljøgodkendelse til 155 årskøer) med opdræt og med ca. 124 hektar jordtiliggende. Der er en velholdt og solid løsdriftstald, der er opført i 1999 og tilbygget i 2004. Stalden er med 154 sengebåse, fodergang og med skraber, malkestald med 2 x 8 med kraftfodertilførelse, og der malkes to gange om dagen. Ydelsen er ca. 10.000 EKM pr. årsko. Der er i stalden endvidere 20 kalvebokse/hytter, kælvingsbokse. Ved stalden er der endvidere tankrum med en 7.200 l. tank, og sidst er der indrettet kontor og toilet.

Den oprindelige kostalden er pt. ikke i brug, men har tidligere været anvendt til kvier, stalden er sammenbygget med en lade, de er fra 1983. Der er et fritliggende silohus fra 1985 til halm og foder opbevaring. Endvidere er der et godt fritliggende maskinhus fra 1979, der løbende er vedligeholdt/renoveret. og sidst er der på ejendommen i 2011 etableret 2 køresiloer på 45 x 12 m. med tilhørende betonplads på 720 kvm. Der er til ejendommen 2 gylletanke, den ene på 1.200 kbm. og den anden på 1.700 kbm. - begge er beholderkontrolleret i 2019.

Ved den bygningsløse ejendom er der endvidere yderlige et maskinhus tilhørende ejendommen.

På en del af ejendommens jordtiliggende er der mulighed for, at der på sigt kan udstykkes 9 sommerhusgrunde - forhør nærmere herom ved vestjysk mægler.

I bosætter jer i idylliske omgivelser med vidstrakte vidder, så langt øjet rækker. Til trods for den fredelige beliggenhed går I ikke på kompromis med nærheden til hverdagens behov, da i under ti minutter i bil er ved skolen i Staby eller Ulfborg, ligesom sidstnævnte ligeledes byder på idrætsfaciliteter og indkøbsmuligheder.

Selve stuehuset er opført i 1988 og ligger tilbagetrukket fra landevejen. Indretning med et åbent opholdsmiljø, hvor køkken og stue er i skøn forening. Køkkenet tager sig nydeligt og velholdt ud med elementer i varme nuancer, der smyger sig i en U-form. Stuen modtager et dejligt lysindfald fra vinduespartierne, og de dobbelte terrassedøre sætter let udemiljøet i spil. En fordelingsgang åbner op for tre gode værelser og et flisebadeværelse med en muret bruseniche. På førstesalen venter jer yderligere to værelser.

Udenfor har I fornøjelsen af en dejlig have, hvor der er en dejlig udsigt over markerne og engene. Haven er nem at vedligeholde, da den hovedsagelig er anlagt med græs, men I får også glæde af et terrasseområde til solskinstimerne, da det er orienteret ideelt mod syd.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.