Naturbeliggende hus med muligheder og med stor grund
Odderupvej 7 er med ca. 1 ha skov omkring huset, når udstykningen er afklaret. Ejendommen er beliggende med masser af plads til leg omkring huset og i skoven med dejlig fred og ro. Huset ligger med meget kort afstand indtil Ådum by, der har egen skole, sportshal og købmand. Huset er fra 1914 og trænger til en renovering, men med sin skønne naturbeliggenhed, er der muligheder for at skabe en lille hyggelig perle.
Huset er indrettet med et bryggers, hvor fyret er placeret, og husets badeværelse er beliggende ved bryggerset. Badeværelset er med brus. Køkken med spiseplads, ældre HTH elementer med fint skabs- og bordplads. Rummelig stue med brændeovn og med udgang til ældre havestue, der ikke er isoleret. Ved stuen er der et godt stort soveværelse. Entré/forgang med trappe til 1. salen og ved forgangen er der et mindre værelse. På 1. salen er en hyggelig lille stue eller mulighed at indrette til kontorplads. Stort soveværelse og sidst er der et uudnyttet loftsrum, hvor der kunne laves endnu et stort værelse.
Udbygninger er som udgangspunkt i en fin stand, men skal istandsættes såfremt man ønsker at anvende dem til eks. gildesal, hobbyrum eller lignende. Et hus med muligheder for at indrette og renovere efter egne ønsker, og med en skøn natur tæt på den hyggelige lille landsby Ådum.