Skodbovej 81, Skodbjerge, 6960 Hvide Sande

Velholdt sommerhus på klitgrund i naturskønne Skodbjerge

Midt i det naturskønne Skodbjerge finder du dette klassiske sommerhus, der er opført i træ og taget er tækket med strå. Huset er omgivet af en smuk og kuperet naturgrund med lyng og marehalm, og fra alle husets opholdsrum er der en dejlig udsigt til klitlandskabet, der er så kendetegnende for området. Husets træterrasse er hegnet ind, så det er let at holde styr på børn eller husdyr og samtidigt sikrer det læ på den solfyldte terrasse.

Du kommer ind i husets lille men lyse fordelingsgang, hvor der er plads til overtøjet, og hvor du på venstre side finder badeværelse, hvor de oprindelige og klassiske rød-brune klinker er på gulvet; men resten er frisket op og lysnet. Der er en god bruseniche, og der er adgang til en hyggelig sauna, hvor du kan få varmen efter en frisk efterårsgåtur ved Vesterhavet.

Lige overfor badeværelset er det første og mindste af husets 4 værelser. Der er sove- og skabsplads til én person i det hyggelige værelse. Videre af gangen kommer der på samme side et depotrum, hvor der er plads til diverse praktiske ting.

For enden af gangen ligger husets store stue. Lofter og vægge er lyse, og der er en god og hyggelig atmosfære, som opstår ved kombinationen af det lyse og imødekommende kombineret med lidt skrå lofter og brændeovn. I stuen er der plads til en sofagruppe, og der er adgang til terrassen via det nye vinduesparti, der ligesom vinduespartiet i køkkenet er skiftet i 2018.

De 3 øvrige værelser har alle adgang fra stuen, og de er alle regulære og med 2 gode værelser med dobbeltsenge og et lille hyggeligt værelse med soveplads til 1, så rummer huset 6 gæster. I alle værelser er der nye skabe og samme gulvtæppe er gennemgående i værelserne og stuen. Fælles for værelserne er, at de er hyggelige og indbydende.

Huset er tilmeldt udlejning; men bærer på ingen måde præg af dette, da det er holdt godt ved lige, og der er valgt gode materialer. Udlejningen giver cirka kr. 60.000,- til ejer.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.